Står du over for at skulle låne penge i banken til en ejerbolig eller andelsbolig, kan det være en rigtig god idé at få styr på, hvad dit rådighedsbeløb er. Dette er både noget banken vil spørge dig om, om du kender til, men det er også noget de bruger i deres kreditvurdering af dig som låntager, for at finde ud af om det er sikkert at låne dig penge.
Men hvad er et rådighedsbeløb? Ganske kort fortalt, så er det det beløb, du har tilbage, når alle faste udgifter er betalt. Er du stadig ikke helt klar over, hvad begrebet indeholder, så inviteres du til at læse mere herunder.
Faste udgifter
Dit rådighedsbeløb er som sagt, det tilbageværende månedlige beløb, der er tilbage, når alle de faste udgifter er betalt. De faste udgifter er de tilbagevendende regninger, der skal betales måned efter måned, eller flere gange årligt. De dækker blandt andet, boligudgifter (husleje, boliglån, grundskyld samt vedligeholdelse), afdrag på lån, licens, forsikringer, vand, varme og el, pensionsopsparinger, fagforeninger og a-kasse, telefonabonnement, internet og andre abonnementer (avis, kontaktlinser, p-piller, Netflix, HBO og Spotify) samt fritidsaktiviteter.
Rådighedsbeløb – plads til fornøjelser
Når du har fået styr på de faste udgifter, og de er betalt, skulle du gerne opleve at der er penge tilbage, selv sidst på måneden. De penge er dit rådighedsbeløb. Men hvad skal disse penge så dække?
Først og fremmest, skal dit rådighedsbeløb dække over dine udgifter til mad. Herefter til uforudsete udgifter, frisør, fornøjelser, tøj og andre aktiviteter, som du kan lide at bruge din fritid på. Det betyder blandt andet, at hvis du lægger penge til side til ferie hver måned, skal dette beløb regnes ind i dit rådighedsbeløb.
Der er desværre ikke noget facit over bankernes krav til hver enkelt husstands rådighedsbeløb, men der kigges overvejende på husstandens størrelse. Blandt andet om der er hjemmeboende børn.
Retningslinjerne fra Finanstilsynet visser eksempelvis, at enlige skal have 5.000 kroner i rådighedsbeløb om måneden, mens sammenlevende par, uden børn, som minimum skal have et rådighedsbeløb på 8.500 kroner om måneden.
For familier med børn, skal rådighedsbeløbet være noget større. Hvis I er en familie på 2 voksne og 2 børn, skal der lægges yderligere 5.000 kroner til rådighedsbeløbet, hver måned. Generelt skal børnefamilier regne med, at de skal lægge 2.500 kroner ekstra til rådighed per barn, hver måned.
Sådan hæver du dit rådighedsbeløb
I rigtig mange tilfælde er bankomkostningerne en stor del af de faste udgifter. Det kan derfor have stor betydning for dit/jeres rådighedsbeløb hvis I kan få en bedre (læs: lavere) rente på for eksempel jeres boliglån. Dette giver et forhøjet og “bedre” rådighedsbeløb og du vil derved opleve at du har flere penge, som kan bruges på fornøjelser og “luksus” fremfor renter.
Beregn dit rådighedsbeløb
Hvis du/I er i den situation at I kender jeres faste udgifter, er det relativt simpelt at beregne dit/jeres rådighedsbeløb. Alt du/I skal gøre er, at tage din/jeres udbetalte månedsløn og trække de faste udgifter fra.
Hvis du/I foretrækker at se det som en formel, så vil det se det se således ud:
(Udbetalt årsløn – faste udgifter pr. år) / 12 = Rådighedsbeløb pr. måned.
Lav et budgetskema
For at få så godt styr på dit rådighedsbeløb, vil LånePartner altid anbefale dig at lave et budgetskema. Heri kan du medregne alle dine faste udgifter, og derved skabe dig et overblik over, hvor mange penge du egentlig har tilbage, når alle dine/jeres regninger er betalt.
Derudover kan det være særdeles nyttigt at skabe sig et overblik over ens indkøbsvaner. En nem måde at få overblikket på, er ved at gemme sine kvitteringer. På den måde kan du hurtigt danne dig et overblik over, hvad du bruger dine penge på, hvad du typisk køber, hvor mange penge du bruger og hvor der eventuelt kunne spares lidt.
For at gøre det nemt for dig, har LånePartner.dk sørget for et basic budgetskema, du kan downloade herunder. Du skal blot indtaste dine faste udgifter i skemaet og så kan du se hvor stort dit månedlige rådighedsbeløb er.
Vi anbefaler at du/I tager udgangspunkt i følgende, når der skal planlægges et budget for fremtiden:
Boligejere: Husejere bør som udgangspunkt have samme rådighedsbeløb som lejere og andelshavere.
Familieforøgelse: Står I over for en familieforøgelse, skal I huske at indregne børnepenge i indkomsten og institutionsplads i de faste udgifter. Herudover skal I huske at jeres rådighedsbeløb stiger med 2.500 kroner om måneden pr. barn.
Omkostninger til bil: Skal du/I købe bil, skal der tages højde for billån, forsikringer og vægtafgift i de faste udgifter. Herudover kommer der udgifter til benzin og vedligeholdelse af bilen i rådighedsbeløbet.
Ferie: Dette er utrolig subjektivt og vi er lidt inde på et temperamentsspørgsmål, om ferieopsparingen skal medregnes i de faste udgifter eller ved ikke at bruge hele månedens rådighedsbeløb. Vores råd lyder dog på, at du/I skal inkludere det i de faste udgifter for at øremærke opsparingen til netop dette.
Vi håber I er blevet meget klogere på, hvad det vil sige at lægge et budget, hvor meget du/I skal forvente at lægge til side hver måned, samt hvordan man finder frem til ens rådighedsbeløb, gennem denne artikel. Fortæl os gerne hvad du/I synes om artiklen herunder, så vi kan forbedre kvaliteten af vores arbejde.
Mangler du hjælp til at få styr på dine udgifter, så anbefaler LånePartner.dk at du tager et kig på Taskflex, som tilbyder billig bogføring af din økonomi.
